Et fornuftsægteskab

De første vildhunde eller ulve, som holdt til omkring mennesket, har kunnet se og fornemme det kloge i et samarbejde. De har søgt den lette udvej, og de første hunde/ulve eller hybrider heraf, som har knyttet sig til mennesker, har vist sig hurtigt at være meget nyttige til at hjælpe mennesker i de forskellige situationer, såsom at vogte over husstederne.

Der er fornuft i det, for dem, som knyttede sig til mennesker var dem, som fik lettere adgang til mad, og som havde lettere ved at få afkom, som overlevede, hvilket gjorde, de let kunne sprede sig til andre dele af lokalmiljøet, og derfra er det gået stærkt.

Samarbejde

Hunde blev hurtigt uundværlige for menneskene, og der har været et symbioseforhold lige siden disse første år, og i dag er der mange, som er mere berørte af deres hunds død end deres egen families død.

Det er noget, som de færreste, der ikke har hund, kan sætte sig ind, men mange hundeejere vil melde sig under fanerne og sige, at den sorg, som de føler med hundenes alt for tidlige død, er enorm og voldsom.

Fornuften og ressentimentet for både hunde/ulven og mennesket har resulteret i det, som nok er verdens ældste partnerskab, for det er mange tusind år siden de første knyttede sig til menneskene, og ny forskning viser, det måske endda har været mange år, før det oprindeligt var antaget, men det er helt kapitel for sig selv, for det er noget, som forskerne er meget uenige om.

Mange år før

For bare et par år siden var man sikker på, at det var ca 10.000 år siden, hunden knyttede bånd med os mennesker, men nye udgravninger, hvor man har fundet hunde, som er begravet med deres ejere, giver et andet billede af vores fælles fortid. Noget, som viser, man klart har mennesker og hunde i et meget tæt forhold langt tidligere end forventet, og forskningen tyder på, at det er langt tidligere, faktisk så langt tilbage som 40.000 år, så det er ikke underligt, at hunden og mennesket i dag er bedste venner.

Som tiden gik, blev hunden en uundværlig partner, og der er mange både tidlige og senere tegn på, hvor højt hunde har været skattet både i det tidlige jægersamfund og senere. Hunden har været en uvurderlig støtte for både ung og gammel, og hunden har vist sig at være mangen et menneskes bedste ven.

Hunden var fra starten med til at sikre, der har været større succes med vagt, jagt og mange andre ting. Den har været med til alt give varme i de kolde nætter i jægersamfundet, hvor kun den sparsomme ild har været en ven i kampen mod kulden og mørket.

Tid til arbejde

Efterhånden er de fleste hunde til hygge og selskab. Hunde skal ikke arbejde hårdt for føden i de fleste hjem, og de kan tilbringe det meste af deres tid med at dovne i senge og sofaer. De går tur med deres mennesker, leger med dem, og er en del af familien, og der bliver taget hensyn til dem. Det er en legekammerat, og det er godt selskab.

Men der er stadig rigtig mange hunde, der har et arbejde ved siden af alt det hyggelige. Arbejdet kan dog være meget forskelligt. På gårde kan der være hunde, der er der for at jagte rotter. Der er dem, der har hunde, de bruger til jagt eller konkurrencer. Og der er hunde, der arbejder for det offentlige. Primært indenfor politiet, hvor de hjælper med at finde mistænkte og spor efter forbrydelser.</p>

Deres fabelagtige næser kan finde ting i en mudret skovbund eller midt i asfaltjunglen, hvor alle os andre ikke har en chance. Uden disse hunde kunne de skyldige gå fri, men vigtige spor findes let som en leg af hunden.

I lufthavnene har de også fundet frem. Her er det igen de gode næser, der kommer på arbejde. De klassiske af slagsen sniffer sig frem til euforiserende stoffer, men der er også hunde, der kan snuse sig til store mængder af rede kontanter, som personer vil tage med ind eller ud af landet.

Selv indenfor sundhedsvæsenet er øjnene begyndt at falde på hunde. Ny forskning viser, at der er hunde, der kan snuse sig frem til cancer hos mennesker. Ligesom der findes hunde, der kan dufte, at et menneske får et insulinchok og nå at advare i tide, så medicinering kan ske og uheldet afværges.

Det er ikke nemt at få et skilt

Der er mange krav til at blive politimand. Det kræver god fysisk form, sundt mentalt helbred og mange andre evner. Herefter er det en lang uddannelse, inden man er klar til at patruljere og arbejde for dansk politi.

Men det er ikke kun mennesker, der stilles strenge krav til. Det er også politihundene. De skal på helt samme måde gennem mange nåleøjer, inden de er klar til at komme med på patrulje og på arbejde. De starter allerede, når de er hundehvalpe, hvor der kigges på mange kriterier. De skal selvfølgelig komme fra en god avler, så der er stor sikkerhed for, de ikke kommer til at lide af nogle af de skavanker, der desværre er kommet med renavling af hunde. En hund, hvor helbredet ikke er i top, kan ikke blive politihund. De skal nemlig kunne klare det fysiske arbejde, for det er nu en gang hårdere at være hund, når der skal arbejdes lige så meget, som der skal hygges.

Men det er ikke kun fysikken, der skal være styr på. Det mentale skal også være i top. Det skal være robuste hunde, der kan det hele, som på sigt bliver til vaskeægte politihunde.

Hver har sit formål

Selvom en hund bare er en hund, og de har så mange fælles træk, så er der alligevel forskel på den måde, som de er blevet avlet på. Hundene er nemlig avlet med forskelligt formål for at gøre arbejdet lettere for os mennesker. Der er hunde, som er avlet til at hente skudt vildt i vand, hvilket er hunde som labradorer og andre retrievere. Hunde som har svømmehud mellem poterne, som er gode svømmere og kan arbejde selv i meget koldt vand længe, og det i et roligt og stabilt tempo uden at blive trætte.

Andre hunde er opdrættet til at holde tyve og røvere ude. De er frygtløse forsvarere af hus og hjem, og der er ikke mange, som frivilligt giver sig i kast med de store kæmper, der findes over hele verden fra Asien til Europa.

Der er hunde som nærmest er avlede til kun at jage, og de er næsten ikke til at holde tilbage, når de er på jagt. Det er hunde som norske elghunde, der er notoriske jagthunde, og de er faktisk slet ikke til at holde i byen. Det samme gælder for andre spidshunde/jagthunde som den karelske bjørnehund. En hund, som er avlet i området Karelien, der ligger mellem Finland og Rusland. Et område, hvor både naturen og menneskene, som bor der, er barske, og de dyr, som de har hos dem, naturligt også er det.

Andre hunde er avlet for at være med til at holde gårdene fri for mus og rotter og holde trit med landmanden. Det er terrierne og dem, som i dag er blevet til for eksempel dansk svensk gårdhund eller den, som for mange også er lig med Matador, selvom den hund, som de bruger faktisk er en foxterrier.