De første vildhunde eller ulve, som holdt til omkring mennesket, har kunnet se og fornemme det kloge i et samarbejde. De har søgt den lette udvej, og de første hunde/ulve eller hybrider heraf, som har knyttet sig til mennesker, har vist sig hurtigt at være meget nyttige til at hjælpe mennesker i de forskellige situationer, såsom at vogte over husstederne.
Der er fornuft i det, for dem, som knyttede sig til mennesker var dem, som fik lettere adgang til mad, og som havde lettere ved at få afkom, som overlevede, hvilket gjorde, de let kunne sprede sig til andre dele af lokalmiljøet, og derfra er det gået stærkt.
Samarbejde
Hunde blev hurtigt uundværlige for menneskene, og der har været et symbioseforhold lige siden disse første år, og i dag er der mange, som er mere berørte af deres hunds død end deres egen families død.
Det er noget, som de færreste, der ikke har hund, kan sætte sig ind, men mange hundeejere vil melde sig under fanerne og sige, at den sorg, som de føler med hundenes alt for tidlige død, er enorm og voldsom.
Fornuften og ressentimentet for både hunde/ulven og mennesket har resulteret i det, som nok er verdens ældste partnerskab, for det er mange tusind år siden de første knyttede sig til menneskene, og ny forskning viser, det måske endda har været mange år, før det oprindeligt var antaget, men det er helt kapitel for sig selv, for det er noget, som forskerne er meget uenige om.