Venskabet med hunden er i bund og grund noget mere end et venskab. Det er faktisk en symbiose, en sammensmeltning, som man ikke har set med noget andet domesticeret dyr. Det har vist sig, at det nok er det dyr, som er tættest på os mennesker, og som vi mennesker knytter os mest til.
Vi har faktisk opnået så stor en symbiose med hunden, at det i dag er muligt for hunden at aflæse menneskenes ansigtsmimik, og der er hunde, som bliver brugt i mange facetter af livet til de mennesker, som har det svært.
Vi kender alle til blindeførerhunde, men det er langt fra det eneste område, hvor hunde i dag er med til at sikre, at vi mennesker kan få et lettere liv. Det er også på mange andre fronter.
De kan så meget
Der er i dag hunde, som hjælper dem, som er multihandicappede og bundet til kørestole. De kan få hjælp til mange ting i deres dagligdag, og de hunde er mere end dygtige. De åbner både døre, hjælper med indkøb, og de hjælper til i hjemmet med at åbne låger og med mange af de småting, som vi andre tager for givet, m
en som for dem, som er handicappede, kan være en enorm udfordring.
Hjælpehundene er også med til at give dem en hverdag, hvor det er lettere at være social, for deres hjælpehund åbner mange døre. Det er en hund, der arbejder, men det er lige så meget en hund, der bliver en stor hjælp i hverdagen og er et skattet familiemedlem.
Det er kloge dyr, der rigtig gerne vil lære. Det er endnu en stor fordel med det tætte bånd, der er. Hunden vil rigtig gerne gøre mennesker glade. For når vi er glade, så vanker der klap, kæl, belønninger, rosende ord og godbidder. Alt det, en hund rigtig godt kan lide.
Samtidig er de vilde med vores selskab. De vil gerne være tæt på os hele tiden, og de vil gerne arbejde. Mange racer arbejder, selvom de ikke er trænede til det. Så meget er det i deres natur og i det, der er fremavlet hos de specifikke racer.
Den slags har taget tid, men der findes ikke den rolle, som en hund ikke kan få. Alt sammen fordi nogle modige vildhunde søgte hen mod mennesker, deres ild og den liflige duft af mad. Mad er stadig det, der lokker, og det, der bruges, når der skal trænes.