Konkurrencer

Der er jo i dag konkurrencer, og der er mange penge at tjene for dem, som har en rigtig god jagthund for eksempel.

En dygtig pointer eller en af de andre jagthunde kan være mange penge værd i avlen eller også ved salg. Desuden er der konkurrencer, hvor forskellige jægere og deres hunde konkurrerer mod hinanden i forskellige discipliner, og så er det op til dommerne at afgøre, hvem som gør det bedst. Dem, som kontinuerligt ligger i top, har gode blodlinjer, deres hunde kommer til at koste mange penge, og deres hunde er nogle, som er meget populære i den målrettede avl, der er for at sikre, at blodlinjerne forbliver så stærke som muligt.

Det samme gør sig gældende for andre typer af arbejdshunde, hvor konkurrencer er med til at sikre, at man får de bedste hunde fremavlet, og at der er også der er mange penge at tjene, hvis man er heldig og dygtig nok til at have en hund eller flere, som kan vise sig frem og være gode i konkurrencer som hyrdning, jagt, fårepasning eller en af de mange andre discipliner, for der er faktisk mange forskellige discipliner, også for vore firbenede venner.

Pyntehunden kom til

Som samfundet blev mere og mere rigt, så rykkede hunde ind som kæledyr. Tidligere var den selvfølgelig også for nogen et kæledyr, men den var lige så meget et brugsdyr.

Hunden kom ind i husene, og de kom også til byen i større antal. Faktisk blev der nu avlet meget massivt på det, som man i dag kender som selskabshunde: Pudler, fine terrier og lignende, som man også ser i dag, men der er kommet mange flere racer til, og en del af de gamle racer, som bomuldshundene, kom frem i lyset igen. Noget som de færreste nok troede ville kunne lade sig gøre.

Nye racer, hvor allergivenlige pyntehunde indgik for at undgå fældning, opstod. Det er racer som labradoodle, der er en blanding af labradoren, en hund med et meget venlige gemyt, og en pudel som er kendt for en høj intelligens. En hund, der omgængelig og god med børn, noget som alle, der har en hund, ønsker sig.

Men mest populær er chihuahua pga. Paris Hilton. Noget, som er helt forkert, men hendes kopstørrelseshund blev båret med alle steder, og det startede en trend, som gjorde prisen for en chihuahua let kom op over 20.000 kroner.

Den samme stamfar

Der er nok ikke mange, som tænker over det til hverdag, men alle de mange hunde og hunderacer, som findes over hele verden, er faktisk nogen ,som kommer fra den samme stamfar. Ulven og vildhunden endte i skøn forening mange steder i verden og gav os vores sofaulve, eller hunde, som vi kender dem i dag.

Stamfaderen til hunden er i bund og grund ulven, og der er hos samtlige hunde en fælles genetisk kode, som viser dette, og deres adfærd er også klart med til at indikere, at der er en stor del fælles dna, lige meget om det er de mindste racer som chihuahua og de små terrier eller de store som mastifferne og ulvehundene. Hunde som let kan være en meter høje over skuldrene, og hvor de tungeste af mastifferne kan veje mere end en fuldvoksen mand. Deres adfærd er i bund og grund den samme, og det er noget, som vi mennesker ikke må glemme, for en hund er en hund, lige meget hvilken race det er. Størrelsen på hunden har intet at gøre med, hvor meget eller hvor lidt hund den er.

Der blev avlet

De mange forskellige racer er opstået, som menneskene har fået forskellige behov, og der er en fin sammenhæng med, hvor de forskellige racer er opstået, deres funktion, og hvordan de har udviklet sig. De små hunde i Mellemamerika har været brugt som varmepuder i den kolde ørken, og de har været så små, de ikke har krævet meget føde for at kunne fungere.

I de kolde bjergegne, hvor frost og sne næsten altid er tilstede året rundt, er der de store mastiffer. Hunde, som har så meget til fælles, at man ikke skulle tro, de er fra forskellige verdensdele.

Deres store pels, naturlige fedtlag og deres store krop, som gør det let for dem at overleve i det miljø, hvor de er avlet, er fællestræk, som ingen kan overse.

Kigger du derimod til Mellemøsten, så er den type af hunde, som du finder der, en hel anden. Det er hunde, som er af en hel anden statur end dem, du finder andre steder i verden.

De hunde, som er opstået her, er tyndere, slankere hunde, som er beregnet til at løbe hurtigt og til jagt på de dyr, der er i det område. Det er byttedyr, der er i det område, hvor de er opstået. Det er utroligt, men det er dog ikke tilfældet, for vi mennesker har selvfølgelig også meget at gøre med det, for vi er rigtig dygtige til at udvælge de dyr at avle på, som har netop de egenskaber, som vi gerne vil have i de hunde, som vi havde i og omkring vores hjem.

Nogle var forbeholdt de adelige

Der er racer, som først sjældent kom ud til almindelige mennesker. Racer som i mange år og generationer var forbeholdt de adelige, og blandt dem finder vi faktisk en dansk hunderace, broholmeren, der en race, som er blandt de store. Den kan let veje 60 kilo, og den var i mange år kun at finde hos de danske kongelige og på herregården Broholm.

Faktisk var de danske kongelige så glade for hunderacen, at de valgte at få deres hunde udstoppet eller få dem med på de mange portrætter, som du kan se på de danske herregårde samt slotte, og specielt Frederik den 7. var meget glad for sin store broholmer, Tyrk, som kan ses på mange billeder.

Adelshunde verden over

Den kinesiske adel havde deres store jadehunde, som de var kendt som. Det har dog intet med jade at gøre, men de store slædehundelignende vovser havde grønne øjne som jade, deraf navnet. Det var hunde, som var af så stor værdi, at der var dødsstraf for at prøve at smugle en hvalp ud fra den forbudte by, som var det eneste sted, hvor de befandt sig.

Hos de kongelige i England og på de andre britiske øer har det været andre racer, og en enkelt er stadig meget populær også op til vor tid. Det er welsh corky, den lange hund med de korte ben, som den engelske dronning og hendes moder før hende begge har været så glade for og har haft utallige af.

Hos den skotske og den irske adel har det været hunde, som har passet noget bedre til de store vidder og den måde, som de har levet på i det barske nord. Det er den irske ulvehund, en hund som er stor, meget stor. Faktisk er det verdens højeste race, og der er et stort fællestræk til den skotske hjortehund, idet de ligner hinanden så meget, at det for det utrænede øje kan være svært at se forskel.

Det er hunderacer, som i mange år var forbeholdt de kongelige og adelen, men som til sidst kom ud til den almindelige befolkning, men de to store hunde i Skotland og Irland vandt ikke befolkningens hjerter. De er store og indtager meget mad, de var for dyre for den fattige befolkning, men det lykkedes alligevel at få racerne til at overleve til vor tid.

Hver har sit formål

Selvom en hund bare er en hund, og de har så mange fælles træk, så er der alligevel forskel på den måde, som de er blevet avlet på. Hundene er nemlig avlet med forskelligt formål for at gøre arbejdet lettere for os mennesker. Der er hunde, som er avlet til at hente skudt vildt i vand, hvilket er hunde som labradorer og andre retrievere. Hunde som har svømmehud mellem poterne, som er gode svømmere og kan arbejde selv i meget koldt vand længe, og det i et roligt og stabilt tempo uden at blive trætte.

Andre hunde er opdrættet til at holde tyve og røvere ude. De er frygtløse forsvarere af hus og hjem, og der er ikke mange, som frivilligt giver sig i kast med de store kæmper, der findes over hele verden fra Asien til Europa.

Der er hunde som nærmest er avlede til kun at jage, og de er næsten ikke til at holde tilbage, når de er på jagt. Det er hunde som norske elghunde, der er notoriske jagthunde, og de er faktisk slet ikke til at holde i byen. Det samme gælder for andre spidshunde/jagthunde som den karelske bjørnehund. En hund, som er avlet i området Karelien, der ligger mellem Finland og Rusland. Et område, hvor både naturen og menneskene, som bor der, er barske, og de dyr, som de har hos dem, naturligt også er det.

Andre hunde er avlet for at være med til at holde gårdene fri for mus og rotter og holde trit med landmanden. Det er terrierne og dem, som i dag er blevet til for eksempel dansk svensk gårdhund eller den, som for mange også er lig med Matador, selvom den hund, som de bruger faktisk er en foxterrier.