Tid til arbejde

Efterhånden er de fleste hunde til hygge og selskab. Hunde skal ikke arbejde hårdt for føden i de fleste hjem, og de kan tilbringe det meste af deres tid med at dovne i senge og sofaer. De går tur med deres mennesker, leger med dem, og er en del af familien, og der bliver taget hensyn til dem. Det er en legekammerat, og det er godt selskab.

Men der er stadig rigtig mange hunde, der har et arbejde ved siden af alt det hyggelige. Arbejdet kan dog være meget forskelligt. På gårde kan der være hunde, der er der for at jagte rotter. Der er dem, der har hunde, de bruger til jagt eller konkurrencer. Og der er hunde, der arbejder for det offentlige. Primært indenfor politiet, hvor de hjælper med at finde mistænkte og spor efter forbrydelser.</p>

Deres fabelagtige næser kan finde ting i en mudret skovbund eller midt i asfaltjunglen, hvor alle os andre ikke har en chance. Uden disse hunde kunne de skyldige gå fri, men vigtige spor findes let som en leg af hunden.

I lufthavnene har de også fundet frem. Her er det igen de gode næser, der kommer på arbejde. De klassiske af slagsen sniffer sig frem til euforiserende stoffer, men der er også hunde, der kan snuse sig til store mængder af rede kontanter, som personer vil tage med ind eller ud af landet.

Selv indenfor sundhedsvæsenet er øjnene begyndt at falde på hunde. Ny forskning viser, at der er hunde, der kan snuse sig frem til cancer hos mennesker. Ligesom der findes hunde, der kan dufte, at et menneske får et insulinchok og nå at advare i tide, så medicinering kan ske og uheldet afværges.