Klæd dig på til gåturen

Når du anskaffer dig en hund, skal du være forberedt på at gå mange ture. Gåturene er formentlig dagens højdepunkter for din hund, og derfor er det vigtigt, at du ikke neglegerer din hunds daglige ture. Det er her, din hund har mulighed for at brænde krudt af og få noget frisk luft, og det er tilmed en god undskyldning for dig til at komme i gang med at være aktiv. De daglige gåture er derfor gavnlige for både dig og din hund.

Gåtur i al slags vejr

Dårligt vejr er ikke nogen undskyldning for ikke at komme ud. Selvom du formentlig vil nyde de lune sommerdage mest, er du nødt til at forberede dig på at skulle ud i al slags vejr. Det gælder alt fra regn til sne og blæst. Du kan variere dine ruter afhængigt af vejret og eventuelt undgå skoven eller stranden, hvis det øser ned, så du undgår det værste mudder. Om sommeren skal du være opmærksom på det underlag, du går på med din hund, da asfalt kan blive meget varmt, hvis solen står direkte på det. Om vinteren skal du omvendt være opmærksom på brugen af salt, når det sner, hvilket kan beskadige din hunds poter. Det kan også være hårdt for din hund at gå tur i ekstreme temperaturer, så tilrettelæg gerne dine ture med hunden efter temperaturen i løbet af dagen.

Klæd dig fornuftigt på

Da du netop risikerer at skulle ud i al slags vejr, er det også vigtigt, at du har beklædning til enhver anledning. Hvis du har den rigtige beklædning og det rigtige fodtøj, er der ikke noget vejr, der er for dårligt til at komme ud i. Du bør have en god jakke til om vinteren, en regnjakke og regnstøvler til de våde dage og luftigt og let tøj til de varme sommerdage. Om sommeren bør du heller ikke glemme solcreme og anden beskyttelse, hvis UV-indekset er højt. Mangler du noget i din garderobe, kan du blandt andet kigge på https://www.na-kd.com/dk, der har et bredt udvalg af tøj inden for mange forskellige kategorier. Det er desuden vigtigt, at du investerer i noget godt fodtøj, så du ikke får vabler eller andre gener på de længere ture.

Forbered dig bedst muligt på gåturene med din hund, så det bliver en god oplevelse for både dig og din firbenede ven. Vær derfor både opmærksom på vejrforholdene, omgivelserne og din beklædning, så I begge kan nyde turen og den friske luft.