Har du hund, har du nok opdaget noget vigtigt: Hunden er et legedyr – men absolut ikke legetøj. Det vil sige, at hunden er super glad for at blive aktiveret, få opgaver den skal løse og gøre ting sammen med sin herre – men den vil ikke betragtes som et stykke legetøj, man bare smider, når man ikke har lyst til at lege med det længere.
[IMAGE=fWqOBpbXGrgB.jpg]
Nogle vælger at gå til systematisk træning med deres hund, hvor den blandt andet får lært at udføre forskellige opgaver – hente ting, bevogte genstande eller gennemføre agilitetsprogrammer. Andre træner blot deres hundes sans for leg og læring derhjemme, og begge dele er ganske i orden – om man foretrækker det ene eller andet afhænger blandt andet af, om man har haft hund før, kender racen og dens karaktertræk, og om man skal bruge hunden til andet end ‘blot’ fornøjelse. Jagt for eksempel.
[IMAGE=dBEBWUeJoprP.jpg]
På det seneste har der været mange videoer på nettet, hvor man kan se, hvordan en hund bliver overrasket og forbløffet, hvis ejeren stiller sig op i en døråbning med et tæppe foran sig og så smider tæppet, mens man skynder sig om bag væggen, så hunden ikke kan se en. Det sætter virkelig hundens intelligens på en prøve, når den skal regne ud, hvor ejeren er blevet af.
[IMAGE=fqQpc0e9kFKJ.jpg]
Man kan også prøve at klæde sig ud og se, om hunden kan genkende én. Man kan for eksempel finde mange flotte udklædningskostumer på partyking.dk, og hvad med at vælge et, hvor du pludselig optræder som gorilla i stuen? Hvordan tror du, din hund vil reagere på det?
Leg med din hund
Ligesom mennesker har behov for social omgang, så har en hund det også. Det er ikke uden grund, at hunden bliver kaldt menneskets bedste ven, for dels følger den os i tykt og tyndt, dels har den langt hen ad vejen det samme behov for fysisk kontakt og omgang. Man siger nogle gange, at en hund skal være i menneskehænder mindst et kvarter hver dag – ikke sådan at forstå, at du skal være sammen med din hund i mindst et kvarter hver dag, men at du skal røre ved den et sammenhængende kvarter. Så føler den sig godt tilpas.
Derudover kommer alle de andre stunder, du er sammen med din hund. Gåture, når I hygger jer foran TV’et eller andet. Og så når I leger. Har du en have, er det oplagt at bruge den til udendørs leg med hunden, men ellers kan man sagtens motivere den med sjov leg indendørs. Gem godbidder og lad den finde dem, eller lav trækkelege, hvor I ‘slås’ om et bidedyr eller bare en gammel klud. Trækkelege skal man dog helst ikke overlade til de helt små børn – så kan hunden godt misforstå situationen og arbejde lidt for målrettet på at vinde kamplegen.