Ven, medarbejder og sjælefrænde

Der er mange, som siger, at hunden er menneskets bedste ven, men hunden har så mange roller i menneskets liv og har haft det, siden den kom ind i vores liv for over 35.000 år siden. Hunden er et specielt væsen, og den blev knyttet til mennesket nok mere af nødvendighed end af noget andet, men udviklingen har gjort, at hunden i dag er en uvurderlig del af menneskets liv, og der kommer til at være mange flere roller til hunden i fremtiden.

Hunden kom til mennesket, og det blev meget hurtigt et samarbejde, hvor hunde hjalp mennesket med jagt, beskyttelse samt varme, og til gengæld fik hunden mad, varme og beskyttelse mod en barsk og hård verden.

Deres store alsidighed

Hunden fik dog hurtigt mange roller, de roller er i dag endnu flere, end vi på nogen måde kan forestille os, og i dag dækker det kun en brøkdel af de roller, som forskere har tiltænkt hunden i fremtiden.

Hunden har i de senere år fået mange roller, også som assistent til vores læger, for hunde kan opdage visse former for cancer, de kan opdage epileptiske anfald, før de sker og er en uvurderlig hjælp for dem, som lider af denne sygdom.

Den anden vej rundt er det vores rolle at sikre, hunden har det godt. Den kan næppe børste tænder med en tandbørste fra https://www.sunstargum.com/dk/, men den kan snuse sig frem til, hvis vi ikke har gjort det, og vi kan hjælpe den med mundhygiejnen også.

Hunden vil dog altid have en vigtig rolle som et familiemedlem. Det er nemlig der, hvor den virkelig viser sit værd. Den giver os glæde og masser af sjove stunder, når den følger sin flok rundt over alt, er med til at holde øje med hjemmet, sikrer ingen ubudne kommer ind, på gåture holder den os friske og glade, for motion er vigtigt. Hunden er en ven, en at hygge med i sofaen, en som altid er klar, altid er glad for at se dig, og det er humørsprederen i huset i de mange år, som den er der.

At hunden kan blive en sjælefrænde og være den, som redder liv, undrer i dag ingen, og for mange ældre er hunden en livline og grunden til, de kommer ud og får motion med deres bedste ven. Det er deres livline og det, som gør, de holder fast i den verden som er udenfor deres hjem.

Der er også mange studier, som viser, at dem, som har hund, er mere sunde end dem, som ikke har hund. Det er, fordi hunden sænker blodtrykket og gør, du stresser ned, når du rører ved den, og hunden er med til, at du får motion, når du er ude og gå med den. Noget, som er meget vigtigt for både hund og menneske, for det skaber samhørighed og giver hunden en oplevelse og mennesket en god mulighed for at få stresset ned fra en hektisk hverdag, som vi alle har i den moderne verden.

Hunden er et legedyr

Har du hund, har du nok opdaget noget vigtigt: Hunden er et legedyr – men absolut ikke legetøj. Det vil sige, at hunden er super glad for at blive aktiveret, få opgaver den skal løse og gøre ting sammen med sin herre – men den vil ikke betragtes som et stykke legetøj, man bare smider, når man ikke har lyst til at lege med det længere.

[IMAGE=fWqOBpbXGrgB.jpg]

Nogle vælger at gå til systematisk træning med deres hund, hvor den blandt andet får lært at udføre forskellige opgaver – hente ting, bevogte genstande eller gennemføre agilitetsprogrammer. Andre træner blot deres hundes sans for leg og læring derhjemme, og begge dele er ganske i orden – om man foretrækker det ene eller andet afhænger blandt andet af, om man har haft hund før, kender racen og dens karaktertræk, og om man skal bruge hunden til andet end ‘blot’ fornøjelse. Jagt for eksempel.

[IMAGE=dBEBWUeJoprP.jpg]

På det seneste har der været mange videoer på nettet, hvor man kan se, hvordan en hund bliver overrasket og forbløffet, hvis ejeren stiller sig op i en døråbning med et tæppe foran sig og så smider tæppet, mens man skynder sig om bag væggen, så hunden ikke kan se en. Det sætter virkelig hundens intelligens på en prøve, når den skal regne ud, hvor ejeren er blevet af.

[IMAGE=fqQpc0e9kFKJ.jpg]

Man kan også prøve at klæde sig ud og se, om hunden kan genkende én. Man kan for eksempel finde mange flotte udklædningskostumer på partyking.dk, og hvad med at vælge et, hvor du pludselig optræder som gorilla i stuen? Hvordan tror du, din hund vil reagere på det?

Leg med din hund

Ligesom mennesker har behov for social omgang, så har en hund det også. Det er ikke uden grund, at hunden bliver kaldt menneskets bedste ven, for dels følger den os i tykt og tyndt, dels har den langt hen ad vejen det samme behov for fysisk kontakt og omgang. Man siger nogle gange, at en hund skal være i menneskehænder mindst et kvarter hver dag – ikke sådan at forstå, at du skal være sammen med din hund i mindst et kvarter hver dag, men at du skal røre ved den et sammenhængende kvarter. Så føler den sig godt tilpas.

Derudover kommer alle de andre stunder, du er sammen med din hund. Gåture, når I hygger jer foran TV’et eller andet. Og så når I leger. Har du en have, er det oplagt at bruge den til udendørs leg med hunden, men ellers kan man sagtens motivere den med sjov leg indendørs. Gem godbidder og lad den finde dem, eller lav trækkelege, hvor I ‘slås’ om et bidedyr eller bare en gammel klud. Trækkelege skal man dog helst ikke overlade til de helt små børn – så kan hunden godt misforstå situationen og arbejde lidt for målrettet på at vinde kamplegen.

Den bedste kollega

En politihund er dog en heldig hund. Den kommer nemlig med sin ejer på arbejde hver dag. Noget andre hundeejere sukker efter, for det kunne være hyggeligt. Men det er ikke, fordi den skal klappes hele dagen, nej det er et makkerpar, der skal samarbejde og udføre de opgaver, som netop denne arbejdsdag har at byde på.

Hunden kommer selvfølgelig med i politibilen, og den får rig mulighed for at bevise, at det var det rigtige valg, da den blev udvalgt. Deres gode næser er et fantastisk redskab for politiet i mange af deres opgaver. Er en mistænkt stukket af til fods, så er det svært for mennesker at finde dem. Men hundens gode næse kan alt det, mennesker ikke kan.

Når der er arbejdet rigtigt med hunden, så føles det slet ikke som arbejde. Det bliver til en leg, hvor hunden får ros og opmærksomhed, fordi den gør det så godt. Hunde er jo som bekendt vilde med den slags, så de vil rigtig gerne imponere med det, den kan og har lært. Og politiet kan finde vigtige spor eller ham den mistænkte, der troede, han havde gemt sig rigtig godt.