En del af familien

Der gik ikke lang tid, før hundene fik en særlig plads hos vores forfædre. Der har kun været fordele ved samarbejdet, for ellers var det løbet ud i sandet. Hunde gør, når der kommer fremmede tæt på. Det giver en god sikkerhed for dem, der har et hjem, en familie, mad, andre dyr med mere at beskytte. Hunden gør ikke kun, om nødvendigt angriber den for at beskytte sine mennesker.

Når hunden ikke med sin gode hørelse og skarpe syn har vogtet over sine mennesker, så har den haft mange andre lige så vigtige arbejdsopgaver. Den har været med på jagt. En hund kan løbe vildt og fugle op, så jægeren kan skyde og ramme. Så er der kød til både mand og hund.

En hund kan også jagte mus og rotter, og den sikrer kornet mod at blive spist og brugt som lokum for de små, irriterende gnavere.

Om vinteren, når kulde kommer snigende, så kommer hunden og ligger sammen med dig om natten. Hunde er dejligt varme, og de har en blød pels. Det er ikke kun med til at sikre, du ikke fryser, for alle der har en hund i sengen kan skrive under på, at det også er hyggeligt og trygt. Selvom hunde kan fylde og snorke som intet andet.

Ærefulde begravelser

Hundens store betydning for mennesker gennem tiden kan ses ved de mange fund af hunde i grave verden over. De fleste ved, at vigtige personer i fortiden fik fornemme begravelser og rige gravgaver med sig i døden. Men der er fundet rigtig mange grave med hunde også. Både i Danmark og i andre lande.

Det spændende ved hundegrave er, at de både findes i de varianter, hvor en hund bliver begravet sammen med sin ejer – og muligvis har måttet lade livet for dette, men også grave, hvor hunden nænsomt har fået sin egen begravelse ved sin død.

Det viser om noget, hvor stor betydning hunden har haft, for at bruge energi og kræfter på at give en hund en statsmandsbegravelse viser med al tydelighed, hvor vigtig hunden var dengang for alles overlevelse.

Det viser samtidig, at den kærlighed til hunde, som alle nuværende hundeejere kan skrive under på, fandtes dengang også, og at vores forfædre ikke kun så deres hunde som et arbejdsredskab, men som skattede familiemedlemmer.