Vigtigt at træne din hund

Uanset om du har en lille hund eller en stor basse, så er det rigtig vigtigt, at du sørger for at træne din hund. Det er for så vidt ikke så vigtigt, om du vælger at gå til en form for formaliseret træning med din hund, hvor I møder op på en træningshold sammen med en flok andre hunde og hundeejere, eller om du træner med din hund på egen hånd. Det vigtigste er, at den bliver aktiveret, og at du træner kommandoer og øvelser, som den kan finde ud af at løse, både fordi de passer til hundens alder og type, og fordi du gentager øvelserne.

[IMAGE=flfMnDcacLOj.jpg]

Træning med hunden foregår ofte i det fri, og her kan det være praktisk med gode sko og en fornuftig påklædning. Måske kommer du så vidt, at du skal vise hundens færdigheder frem ved hundestævner indendørs, og her passer nogle flotte Tamaris sko nok bedre til anledningen. Under alle omstændigheder er det vigtigt at vælge påklædning, der passer til omstændighederne.

[IMAGE=fQjrb0cBH06m.jpg]

Positiv træning

Man kan gå til hundetræning alle mulige steder. Det kan både være i aftenskoleregi, hvor eksempelvis FOF tilbyder kurser i hvalpetræning, eller hos din dyrlæge, som ofte tilbyder undervisning – ligesom der er et hav af private hundecoaches på markedet, som tilbyder hjælp til at træne din hund.

Du kan også vælge selv at træne din hund – for eksempel ved at følge en række øvelser, som du kan finde på nettet eller få vejledning om hos en træner.

Det allervigtigste er, at du benytter en positiv træningsmetode. Vi skal ikke så lang tid tilbage, før en hundepisk var en vigtig del af en hundetræners garderobe, men i dag forsøger vi at lære hunden tingene ved hjælp af positiv træning – belønninger og ros, som hunden synes er fantastisk! Vores egen erfaring er, at man får en langt gladere og mindre stresset hund, når man benytter sig af denne type positiv træning frem for den gammeldags træning med skæld ud og straf. Der er ikke ret mange levende væsener, der reagerer positivt på straf og skældud, og det gælder i den grad også din hund.

Mange hundeejere lærer deres hunde at løbe efter bolde og andet. Det kan også være en god måde at få motion for – for både hund og menneske – men hvis det tager overhånd, risikerer man at få en hund, der stresser over det, fordi den synes, den hele tiden skal fange den der bold. Så det er vigtigt at kunne lukke en leg ned, når man synes, den har varet længe nok – og få hunden til at forstå, når det sker. Det er også en vigtig del af den positive hundetræning, at hunden forstår de grænser, der bliver sat for den. Så bliver hunden mindre stresset, og alle får større glæde af hinanden.